fbpx

Følgende indlæg er udarbejdet i samarbejde med tekstbureauet TEXTA ApS.

Du er sikkert blevet bekendt med, at det der SEO er noget, der efterhånden er blevet en absolut nødvendighed, hvis du vil gøre dig forhåbninger om at få en velfungerende online forretning. Er du ikke til stede på Google, er det som om, at du slet ikke eksisterer, og dine potentielle kunder har mildest talt svært ved at finde frem til dig. Vil du selv begive dig i kast med SEO, får du her de mest lavpraktiske SEO-tips, som du kan gå i gang med omgående.

1) Hav en url, der giver mening

Når Google kigger forbi din hjemmeside for at vurdere, hvor den skal placere dig i forhold til dine konkurrenter, begynder den fra oven. Blandt andet med din url. Hvis ikke din url giver mening, hvad angår indholdet på siden, begynder forvirringen allerede her. Har du en webshop, hvor du sælger tøj og sko, kan url’en på siden eksempelvis hedde www.dinhjemmeside.dk/sko. Så ved Google med det samme, hvad den kan forvente at finde på din side.

2) Title tags og meta descriptions

Et title tag er den øverste lille tekst, du kan se i browseren på din hjemmeside. Det er igen med til at fortælle Google, hvad den kan finde på din side. Det samme gør sig gældende for en meta description. Når du søger på Google, kommer der en masse hits frem på baggrund af din søgning. Det øverste er et title tag, og de to nederste linjer er en meta description.

De er ikke blot med til at fortælle Google, men i den grad også dem, der overvejer at hoppe ind på din side, hvad der findes på din side. Her kan du introducere nogle vigtige informationer om din virksomhed, som gør, at brugeren får lyst til at klikke sig ind. Se de 65-tegns title tags og de 156-tegns meta descriptions som dit lille salgsvindue.

3) Komprimér dine billeder

Har du billeder på din side, bør du sørge for, at de er komprimeret og ikke fylder mere end 100 kb. Gør de det, kan det gøre din side langsom, når den loades. At have et hurtigt page load og en generelt hurtig side har stor SEO-mæssig betydning. Husk derfor altid at tilpasse dine billeder, så de ikke sløver din side og dermed brugeroplevelsen.

4) Giv dine over- og underoverskrifter h-tags

Et h-tag er en lille stump kode, som sættes foran og bagefter en overskrift og en underoverskrift. Er din hjemmeside lavet i fx WordPress, kan du vælge en Overskrift 1 til din overskrift og en Overskrift 2 til din underoverskrift. Hvorfor det? Fordi Google hurtigt skimmer din side, når den skal vurdere indholdet, og dine h-tags er med til at gøre den opmærksom på, hvad der er på din side.

5) Husk dine relevante søgeord

For at være i søgelyset hos dine potentielle kunder skal du huske de søgeord, du gerne vil findes på. Sælger du røde paraplyer, skal der gerne stå røde paraplyer et sted i teksten på din side. Det samme bør der stå på den pågældende side i din url, dit title tag, din meta description og dine h-tags.

6) Skriv relevante tekster

Selvom dit søgeord skal indgå i teksten, skal det ikke indgå ret mange gange, hvilket nogle fejlagtigt tror. Det skal forekomme naturligt og måske 3-5 gange i en tekst på 500 ord. Men vigtigst af alt er, at du skriver relevante tekster, der giver mening og værdi for den målgruppe, du forsøger at ramme. Teksterne er din mulighed for at sælge dine produkter og ydelser. Læs mere om SEO-tekster på vores hjemmeside.

Begynd med disse lavthængende frugter, når du laver SEO på din hjemmeside eller webshop. De er nemme og lige til at gå i gang med.

Texta

Author Texta

More posts by Texta